ADFÆRDSKONSULTATION:
Typisk bliver jeg kontaktet til en adfærdskonsultation, når der er udfordringer i hverdagen, som I ønsker nye øjne på, og hjælp til at løse. Ikke sjældent er du blevet henvist af en dyrlæge eller veterinærsygeplejerske, eller du har selv fundet mig online.
Det kan være alle mulige scenarier, hvor din hund udviser en uønsket adfærd. Det kan være fordi den simpelthen ikke har lært, hvad det er vi forventer af den. Og det kan være fordi verden føles stor og overvældende for den.
Rigtig ofte er det lige præcis i den tætte relation til os, løsningen findes. Vi skal bare lige kunne få øje på den. Og vide hvordan vi bedst hjælper vores hund til åbne op for forandring, og være tryg nok til at lade sig guide af os.
ENE-TIME:
Ene-timer kan minde meget om en adfærdskonsultation. Men en ene-time er mere træning, uden at der er adfærdsudfordringer ind over. Det kan være en ene-time i snuse-opgaver. Eller hvalpe-miljøtræning. Eller lære at gå pænt i snor, for at give nogle eksempler.
Min erfaring er, at en ene-time virkelig kan sætte skub i jeres udvikling, fordi vi har ro og tid til at gå dybere.
For både adfærdskonsultationer og ene-timer gælder det, at jeg altid anbefaler en 30 minutters uforpligtende telefonsamtale først. Det sparer en masse tid, når vi mødes, og giver mig en idé om hvor vi eventuelt kan starte allerede første gang jeg møder din hund.
Jeg kan være rigtig svær at fange på telefonen. Send mig en sms, så aftaler vi tid til at tale sammen. Tlf: 2216 0333.