FORÅR 2021 – Denne type træningsforløb møder nogle udfordringer i denne tid. Jeg kommer jo normalt ind i jeres hjem og vi laver meget af træningen indendørs. Vi bliver derfor nødt til at begrænse indendørstræning mest muligt, men er det absolut nødvendigt at vi arbejder med noget indenfor, ER DET ET KRAV AT ALLE BÆRER MUNDBIND OG HOLDER AFSTAND.
Træning hjemme hos jer, kan enten være enkeltstående konsultationer eller hele træningsforløb. Ring for at høre nærmere om muligheder og få et uforpligtende prisoverslag.
Vær opmærksom på, at hvis du tumler med alvorligere adfærdsproblemer hos din hund, går konsultationen under “Problemhund” og er en anden tarif. Ring og få en snak, så vi kan afklare om din hund “bare” mangler opdragelse, eller om der er tale om et reelt problem.
Eksempler på indhold i træningen:
- Hverdagslydighed til hunde i alle aldre.
- Vi løser problemer med trækken i snoren.
- Lærer hunden ikke at hoppe op ad folk / hilse pænt.
- At komme ved indkald.
- Bevare selvkontrol i selskab med andre hunde.
- Finder løsninger på uhensigtsmæssig adfærd indendørs.
- Vi sammensætter styrketræningsprogrammer til ældre hunde og hunde med fysiske skavanker.
- Miljøtræning og socialisering og bedste start på livet til din nye hvalp.
- Og mange andre ting, alt efter dine behov og præferencer.
Du investerer i forøget livskvalitet. En velopdragen hund, betyder mere frihed, ro i sindet, afslappede gåture,en glad og afbalanceret hund, rolig adfærd i hjemmet – i det hele taget færre bekymringer for dig som hundeejer.
Kørsel afregnes med 3,50 kr pr. km (Statens takst 2020, 3,52 kr pr. km) Udgangspunkt er Sdr. Farup ved Ribe (de første 10 km er gratis).
Erfaringen har vist mig, at længere TRÆNINGSFORLØB, er hvor størst fremskridt ses på kortest tid og resultaterne holder længst, fordi det er et meget tæt samarbejde vi har, og du har adgang til rådgivning og støtte hele vejen igennem.
Hele de to første år, tilbage i 2007 da jeg startede med at arbejde med hundetræning, kørte jeg udelukkende hjemmebesøg og arbejdede med en model, der meget lignede den nedenfor. Jeg har så siden tilføjet diverse bonus, for at gøre forløbet endnu mere komplet.
DET STORE STANDARD FORLØB FOR TRÆNING HJEMME HOS JER INKLUDERER:
- En første konsultation af en varighed på ca. 1 ½ – 2 timer.
- Udarbejdelse af en træningsplan, hvor der tages hensyn til dine behov og præferencer.
- Op til 12-14 hjemmebesøg, af en varighed på ca. 45 – 60 min.
- Løbende rådgivning efter behov via mail og telefon.
- Tilbud om et opfølgende besøg ca. en måned efter forløbet er slut, for at samle op på eventuelle løse ender.
Som bonus til ovennævnte, inkluderes også:
- Stor fleksibilitet. Træning foregår på dage og tidspunkter, hvor det passer ind i din hverdag.
- Introduktion til teorien/psykologien bag træningen; hvad foregår der i din hunds hoved. Det er meget individuelt, hvor meget hundeejeren ønsker, at gå i dybden med dette. Dog vil jeg altid med hvalpeejere insistere på en del teori, da det er fundamentalt, for at forstå hvalpens udviklingsproces.
- 50% rabat på ”genopfrisknings træning”, det første år efter forløbets afslutning. Du kan deltage i enetimer, holdtimer og Drop-In træning, for at få en genopfriskning, af alt hvad du lærte under forløbet. Denne træning foregår i Sdr. Farup (Ribe), enetimer kan arrangeres hjemme hos dig.
- I hele hundens levetid, adgang til rådgivning telefonisk eller pr. mail, i tilfælde af nye situationer opstår, som du gerne vil have et godt råd til at håndtere.
- 25% rabat på al træning hvis du får en ny hund.
- Hvis du ønsker, kan du komme med på vores mailingliste, så du bliver inviteret til vores aktiviteter: Onlinekurser, info-aftener, weekendkurser, eksklusiv medlemsportal ”Kivas Univers”, workshops, fælles-gåture o.lign. Aktiviteter vil omhandle både træning samt sundhed, som f.eks. lær basis massage af din hund, førstehjælp, styrketræning med FitPaws bolde (eller andre redskaber ved brug af ting vi ofte allerede har derhjemme) forebyggelse af skader hos sportshunde og mange andre spændende ting.
Træningsforløbet foregår hjemme hos dig, og i dit nærområde, hvor du og din hund færdes til daglig. Ideelt mødes vi et par gange om ugen, men det er helt op til dig, hvordan du ønsker at tilrettelægge forløbet, så længe den fulde periode ikke overskrider 4 måneder og/eller 12-14 hjemmebesøg.
Måske foretrækker du, at vi sammen udarbejder en træningsplan de første gange, og derefter arbejder du selvstændigt en tid. Eller måske er det bedre for dig at vi mødes ofte i starten, og når du synes, du har godt fat i basis begreber, og den praktiske træning også er godt i gang, så kan vi mødes med lidt flere dages mellemrum, så I har tid til at øve jer, før vi ses igen.
Der underskrives en kontrakt ved forløbets start, og du har også her muligheden for at vælge at betale hele beløbet fra start eller i to eller fire rater.
Pris hvis hele beløbet betales af én gang ved forløbets start: 11.500 kr.
Pris ved to rater: 6.250 kr x 2. Første rate betales ved forløbets start. Anden rate ved 6. træningsgang.
Pris ved fire rater: 3.250 kr x 4. Første rate betales ved forløbets start. Anden rate ved 4. træningsgang. Tredje rate ved 7. træningsgang. Fjerde rate ved 10 træningsgang.
Går du og tumler med noget helt andet end her nævnt, ring og hør hvordan vi kan hjælpe dig.
TELEFONTID:
Da jeg tilrettelægger ene-timer og træningsforløb så det bedst passer ind i jeres hverdag, er det svært for mig at have en fast telefontid. Så for at undgå at vi ringer forbi hinanden, har vi fundet ud af, at det er meget nemmere for alle, at aftale en tid til at ringe sammen.
Kontakt mig pr sms, e-mail, Messenger eller Whatsapp, så aftaler vi et tidspunkt hvor vi kan ringe sammen.
Tina, tel.: 22 16 03 33
Mail: tvaabengaard@gmail.com
Facebook: K9 Vadehavet Health & Training
