Hvor går grænsen mellem en hund, der bare ikke er så grundigt trænet og en reel problemhund? Det er der nok mange meninger om. Men jeg ville kalde det en problemhund, når der i hverdagen opstår situationer konstant, som gør det en prøvelse at være hundeejer.
I langt de fleste tilfælde vil betegnelsen Problemhund omhandle en hund, der ikke har lært sociale færdigheder, har fået nogle virkelig dårlige vaner og har dårlig selvkontrol og derfor har svært ved at opføre sig, som vi godt kunne tænke os. Det skaber problemer og stress i dagligdagen, både for hund og ejer.
Behandling af adfærdsproblemer er snarere en terapi end en træning. Når vi taler om terapi. er det også lettere at forstå, at en behandling kan tage længere tid og oftest sker fremskridt langsomt. Man må være forberedt på at tilbagefald kan forekomme, men med tålmodighed, god vejledning og at være vedholdende med terapien, så kan langt de fleste adfærdsproblemer løses og familien kan ånde lettet op og begynde at have det sjovt og nyde deres hund.
I sjældnere tilfælde er der tale om reelle psykiske problemer, så som tvangs- / og stereotype adfærdsmønstre, angst og højt niveau af aggressiv adfærd.
Fælles for alle hunde med adfærdsproblemer er, at træning i starten bør foregå som enetimer eller hjemmebesøg. Der er altid noget arbejde med mht relationen hund/ejer, der skal på plads først, før vi kan bevæge os ud i situationer, som kan virke overvældende for begge parter (andre hunde, mennesker, biler, krav om lydighed etc).
Eksempler på problemadfærd kunne være:
- Hunden har svært ved at omgås andre hunde. Den knurrer, gør, laver udfald, udviser aggressiv adfærd og /eller bliver usikker og bange.
- Hunden har uønsket adfærd omkring mennesker. Som oftest udviser den aggressiv adfærd i højere eller lavere grad, eller bliver usikker og bange. Det kan også være den beskytter det, hunden mener den har ejerskab over: legetøj, mad, plads i sofaen, en bestemt person i familien o.s.v.
- Hunden har dårlig selvkontrol og/eller lader sig styre af impulser, f.eks. jagter alt der bevæger sig, kan ikke gå stille og roligt i snor, bruger sin stemme meget / gør konstant, lystrer ikke ved indkald o. lign.
- Har lav frustrationstærskel. Som hundeejere ofte fortæller mig: ”den bliver sur, hvis den ikke får sin vilje”.
- Problemer med at være alene hjemme.
- Mangel på renlighed.
- Bange for høje lyde og/eller fyrværkeri.
Mere dybdeliggende psykiske problemer kan komme til udtryk gennem stereotyp adfærd:
- Slikker eller bider sig selv på bestemte steder af kroppen konstant (poter, ben, lyske)
- Jagter sin hale, evt. bider i den, til tider til blods.
- Er rastløs, kredser hele tiden rundt i hjemmet uden at finde ro.
- Går i cirkler / rundt om sig selv, nogle gange så meget og længe, at den slider trædepuder i stykker.
- Højt niveau af angst, så meget at hunden ikke kan fungere i en normal hverdag.
- ”Tænder af” og kan ikke falde ned igen. F.eks. lugter en kat og det trigger jagtinstinktet, men hunden afreagerer da ved aggressiv adfærd eller løber i timevis rundt i haven for at finde katten.
Ved disse mere alvorlige adfærdsproblemer, kan det til tider blive nødvendigt at have en dyrlæge med ind over, da der skal medicinsk behandling med også.
IKKE SJÆLDENT SKYLDES ADFÆRDSPROBLEMER FYSISKE SKAVANKER, ALTSÅ SMERTER OG UBEHAG. Det er en rigtig god idé af få chekket sin hund i gennem hos dyrlæge og fysioterapeut før en terapi grundet uønsket adfærd påbegyndes