Terapeutisk laser

Low Level Laser Therapy (LLLT) eller terapeutisk laser gør 3 ting:

  • Øger heling
  • Dæmper inflammation
  • Dæmper smerte

Laser terapi bruger specifikke bølgelængder af lys til at penetrere væv og øge heling gennem såkaldt fotobiomodulation. Cellerne i det skadede område absorberer energien fra laserlyset og stimuleres til at frigive smertestillende stoffer og blodgennemstrømningen i området øges. Blodet transporterer ilt og næringsstoffer til cellerne samt fjerner affaldsstoffer. Denne proces forstærkes af laser terapi og øger dermed cellernes heling.

Den valgte behandlingsplan kan variere afhængig af faktorer som:

  • Dyret alder
  • Sundhedstilstand inkl. andre lidelser, lægemidler, stressniveau, ernæring vægt m.m.
  • Skadens alder
  • Daglig rutine

Akutte lidelser kan til tider afhjælpes med nogle få behandlinger, men for mere kroniske problemer kræves ofte et antal behandlinger over en periode på flere uger. De fleste behandlinger tager op til 15 minutter og er helt smertefri. Afhængig af lidelsen oplever nogle patienter effekt efter første behandling og de fleste vil efter et par behandlinger begynde at have mindre smerte, være mere afslappede og have bedre bevægelsesmønster.

Laser terapi kan bruges både til forebyggelse af skader, specielt for sports-/tjenestehunde, og til behandling af følgende:

  • Sår
  • Skader på blødt væv (muskler)
  • Slidgigt
  • Skader på bindevæv (ledbånd og sener)
  • Lidelser i led
  • Neurologiske lidelser
  • Hofteledsdysplasi
  • Stivhed og ømhed i muskler
  • Overbelastningsskader
  • Degenerativ myelopati
  • Post operativt
  • Slikkegranulom
  • med mere

Kunne du tænke dig at læse mere dybdegående om virkningen af terapeutisk laser, kan du gøre det i denne artikel: Hire the lasers (engelsk)

Lukket for kommentarer.