Terapeutiske øvelser kan være passive, hvor vi bevæger hundens krop for at manipulere deres led, eller aktive, hvor vi guider hunden gennem specifikke bevægelser.
De passive øvelser består af såkaldt passive range of motion (PROM) og udstrækning. Disse hjælper til at vedligeholde eller forbedre fleksion og ekstension af led, øger kropsbevidsthed og forbedrer smidigheden af muskler, sener og ledbånd. Passive øvelser bruges især i situationer, hvor hunden ikke selv kan udføre disse bevægelser.
Ved aktive øvelser guider vi din hund gennem specifikke øvelser oftest ved brug af godbidder. Dette gør at hunden motiveres til at lave øvelserne og opfatter dem som noget positivt. Vi bruger forskellige former for hjælpemidler under øvelserne og instruerer dig i selv af lave mange af øvelserne hjemme. Nogle af de øvelser og hjælpemidler som vi bruger til at hjælpe din hund til at genvinde eller øge styrke, balance og smidighed er:
- Cavaletti
- Fysiobolde
- Balancebræt
- Therabands
- Vægtskifte
- Platforme
- Løbebånd
- Trapper
- Stræk efter guffer
- Og mange flere